Velkommen til Nordjyllands Landbrugsskole
Nordjyllands Landbrugsskoles uddannelsesprofil er at udbyde erhvervsuddannelser og arbejdsmarkedsuddannelser primært indenfor landbrugs- og jordbrugsområdet. Skolen driver en kostafdeling og i mindre omfang øvelseslandbrug og skovbrug.
Nordjyllands Landbrugsskole ligger ved Nibe 20 km fra Aalborg, smukt placeret ved Limfjorden på den gamle herregård Lundbæk. Skolen har topmoderne undervisningsfaciliteter til ca. 200 elever, hvoraf 160 har mulighed for at bo på dobbelt- og enkeltværelser.
Nordjyllands Landbrugsskole tilbyder grundforløb og hovedforløb indenfor landmandsuddannelsen samt lederuddannelserne produktionsleder, virksomhedsleder og agrarøkonom. Amu kurser tilbydes indenfor landbrug.
Foruden den faglige del har skolen en væsentlig opgave i forhold til elevernes almene dannelse og udvikling af en stærk og selvstændig personlighed med respekt for sine medmennesker.
Forstander Niels Quist-Jensen
|